NU HAR DR HAR FåET NOK: POLITIET SæTTES På SAGEN

Uge efter uge har danskerne fået anbefalet en annonce, som de fleste med ét kunne se, var falsk. Heldigvis.

I ugevis er falske annoncer med DR-vært Kim Bildsøe Lassen samt hans hustru, TV 2-vært Divya Das, nemlig blevet delt af tusindvis af mennesker. Og det skal stoppes.

Det fortæller DR til Ekstra Bladet, hvor man i samme ombæring får bekræftet, at man har valgt at inddrage ordensmagten.

Læs også

Hotel var skyld i vores otteårige datters død: Så meget kræver familien nu i erstatning

"Vi ser desværre i stigende grad et misbrug af vores værtsprofiler på de sociale medier. De her annoncer med Kim Bildsøe Lassen og hans hustru har en særlig grov karakter, og vi har derfor valgt at anmelde de krænkende annoncer til politiet, for at se om vi ad den vej kan få sat en stopper for spredningen af de falske og løgnagtige historier om en af vores medarbejdere," udtaler Marie Buss, ledende redaktionschef for TV i DR Nyheder, til Ekstra Bladet.

Også Kim Bildsøe Lassen har været ude at tage afstand fra de falske annoncer, som han mener, at Meta, virkomheden bag Facebook og Instagram, bliver nødt til at komme i aktion.

Således skriver han på Facebook:

"Det her er ved at blive normal praksis på Facebook. Opslag som ikke alene er det pure løgn, men som også er dybt krænkende. Lige nu eksisterer der tusindevis af denne type annoncer med Divya - og jeg bliver også omtalt i nogle af dem," skriver Kim Bildsøe Lassen i opslaget og fortsætter:

"Det mest bizarre er, at firmaet bag Facebook og Instagram, Meta, intet gør for at stoppe det. Det er helt uacceptabelt."

De forskellige annoncer, som ved førsteøjeskast kan ligne noget fra etablerede medier, er i virkeligheden et lokkemiddel, der er til for at lokke folk til investeringssider.

Én af annoncerne viser blandt andet tv-vært Divya Das, der har fået ændret sit udseende i PhotoShop, og som i annoncen flankeres af en falsk overskrift om, at hun er blevet banket af sin mand.

Og hvis ikke allerede fremstod af artiklen, så er dette altså løgn og bedrag for at lokke folk til de ovennævnte investeringssider.

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen er heller ikke de eneste danske kendisser, som er blevet misbrugt på de sociale medier. Blandt andet er Anders Lund Madsen blevet løjet død i en falsk artikel.

Læs også

Politiet efterlyser 14-årig dreng med billede: Har du set ham?

2024-03-28T15:55:51Z dg43tfdfdgfd